Kære gæst, velkommen
Da den berømte engelske søfarer James Cook beskrev sit møde med Australien, var det blandt andet med ordene:
“Antallet af indbyggere i dette land synes at være særdeles lille i forhold til dets udstrækning. Vi har aldrig set en gruppe på mere end tredive personer.”
Nu har vi sendt dem et par stykker mere. De kommer fra Teknisk Gymnasium Silkeborg, og er elever på den Internationale Studieretning, der har gæstet Australien gennem snart ti år. Dette års elever kan du følge her på sitet, og har du rene hensigter, er du meget velkommen til at kommentere deres indlæg med spørgsmål eller bemærkninger, mens de er i Hervey Bay.
Selve sitet vil udvikle sig senere på semestret og er en del af Kommunikation og IT A-arbejdet. Der vil også dukke dansk-opgaver op hist og her, og det er vi et par stykker, der er meget spændte på.
Nu, vi er ved det: Sitet er stadig på sommerferie-stadet – og er ikke testet til Internet Explorer. Bruger du stadig Internet Explorer, kan du sikkert få et barnebarn til at hjælpe dig med en erstatning som fx Safari, Firefox eller Chrome.
Frem for alt skal sitet fungere som et digitalt vindue til de spændende oplevelser, der bliver eleverne til del 17.500 km fra hjemegnen. Følg dem, skriv til dem og send mig en mail, hvis der opstår problemer.
Michael Hanson (komit-læreren)